Hybrid firmabil - Toyota Krogsgaard
72 11 21 10
toyota_rav4_1280x720.jpg

Toyota Business Plus

Hybridbiler fra Toyota er gode firmabiler. Vores hybridmodeller har lav C02 udledning der fører til lav beskatning samt fordelagtige servicepriser.

Image

Det største udvalg af hybridbiler

Da vores første hybridbil kom på vejene, troede mange at det hørte fremtiden til. I dag, 20 år senere, er der mere end 10 millioner hybridejere i hele verden.

Siden 1997 har vi arbejdet på at udvide udvalget af hybridbiler. I dag har vi 7 forskellige modeller at vælge imellem – heriblandt Yaris Hybird, Auris med 5 døre, stationcaren Auris Touring Sports og den spændende RAV4 Hybrid. Som pionér indenfor hybridteknologien har vi helt sikkert en model der passer til dit behov.

Anerkendt kvalitet og pålidelighed

Fælles for vores hybridbiler er den velkendte kvalitet og pålidelighed. Flere hybridkomponenter inkl. batteriet, er designet til at holde i bilens levetid og skal aldrig serviceres. Dertil kommer, at benzinmotoren belastes med kun ca. 70 % i forhold til en konventionel motor.

Du kan trygt regne med at en Toyota hybridbil bliver en ”medarbejder” du kan stole på. Hybridbilerne slider mindre på enkelte dele, som f.eks. bremseklodser og derudover er der 5 års/100.000 km* garanti på alle hybrid-komponenter. Når din bil får udført et årligt Hybrid Helbredstjek**, vil du selv efter fabriksgarantiens udløb være dækket mod fejl på bilens hybridbatteri i op til 10 år fra bilens første indregistreringsdato.

* alt efter hvad der kommer først.
** Skal gennemføres mindst én gang om året eller for hver 15.000 km alt efter hvad der kommer først.
Image
Image

Lave ejeromkostninger

Kombinationen af benzin- og elmotor betyder, at Toyotas hybridbiler kan hjælpe med at spare brændstof og dermed penge.

Toyotas hybridmodeller er blandt de biler med laveste omkostninger i deres respektive klasser. Lav grøn afgift, lavt forbrug, lave service- og vedligeholdelseskontrakter samt høj gensalgsværdi, er med til at sikre de totale, lave omkostninger.

Lav C02 udledning

Toyotas hybridmodeller giver økonomiske fordele ved både køb og drift. Valget af hybridbil viser samtidig, at virksomheden gør en indsats for og tænker på miljøet.

Du kan køre op til 50 % af kørslen på el i en hybridbil. Alle vores hybridbiler udleder typisk et lavere CO2-udslip end sammenlignelige dieselbiler og altid lavere end sammenlignelige benzinbiler. En hybridbil fra Toyota sparer desuden miljøet for op til 15-30 gange færre NOx-emissioner, end fra en bil med fx dieselmotor.

Vi ønsker at bidrage til et bedre miljø i Danmark og resten af verden hos Toyota. Læs mere om vores Miljøudfordring 2050.
Image
Image

Høj gensalgsværdi

Sammenlignet med andre biler, holder Toyota hybridbiler en generel høj gensalgsværdi. Gennem hele den periode, hybridbilen er i brug i virksomheden, vil den derfor skabe værdi samtidigt med, at den vil være en god ”medarbejder”. Det skyldes blandt andet, at hybridbiler slider mindre på enkelte dele, for eksempel på bremseklodserne.

Rendyrket køreglæde 
  • Automatgear og klimaanlæg er standard 
  • Lavt støjniveau - og mulighed for lydløs kørsel på el 
  • Høj komfort og masser af udstyr

Carlsberg vælger hybridbiler fra Toyota

Carlsberg i Danmark har netop investeret i sine første fem Toyota hybridbiler, der kører på en kombination af el og benzin og har en brændstoføkonomi på op til 27 km/l.
Snart følger yderligere syv hybridbiler efter, og den danske virksomhed opruster dermed sin grønne profil.

Når konsulenterne fra Carlsberg skal rundt til deres kunder, foregår det fremover for fleres vedkommende både mere komfortabelt og med endnu grønnere samvittighed. Bryggerigiganten opruster nemlig sin grønne profil og har netop investeret i fem spritnye Toyota Auris Touring Sports med hybridmotor. Snart følger yderligere syv hybridbiler efter – klar til at fragte konsulenterne rundt i landet på en kombination af el og benzin.

"Det har vægtet meget, at det blev hybridbiler. De kører over 50 procent længere på literen end vores andre benzinbiler, og det giver meget store besparelser", siger Ole Hansen, Fleet Manager hos Carlsberg Danmark.

Toyota introducerede verdens første masseproducerede hybridbil Prius i 1997 i Japan og nærmer sig efterhånden 6 millioner solgte hybridbiler på verdensplan. Den japanske bilproducent har derfor solid erfaring med den miljørigtige hybridteknologi.
Image
"Vi er en ansvarlig virksomhed og vil også gerne fremstå sådan i det omfang, at det kan hænge sammen økonomisk. Det gør det med hybridbilerne fra Toyota," siger Ole Hansen fra Carlsberg.
I Danmark har Toyota netop introduceret sin første stationcar med hybridmotor i form af Auris Hybrid Touring Sports. Det var den model, der for alvor fik Carlsbergs øjne op for hybridbilens mange fordele. "Vi tager altid udgangspunkt i, hvad bilen skal bruges til, når vi skal vælge nye biler til firmaet.

Vores konsulenter har brug for god plads i varerummet. Derudover vægter vi også sikkerhed og kørekomfort højt. Toyota Auris opfylder alle kriterier," forklarer Ole Hansen. Han mener, at stationcarudgaven af Auris med hybridmotor rent faktisk opfylder et dobbelt behov. For ud over den attraktive brændstoføkonomi har bilen nemlig også automatgear som standard. "Det er et kæmpe plus for kørekomforten, og det får vores konsulenter, der kører i byerne, rigtig stor glæde af," påpeger Ole Hansen.

Vi anvender cookies her på hjemmesiden, og du kan læse mere om anvendelsen her.
Når du lukker denne boks og/eller fortsætter dit besøg, accepterer du samtidig brugen af cookies.